Jeg tager næppe meget fejl i, at jeres kunder er ekstremt vigtige for jer. Men har du nogensinde tænkt over, at dine bedste kunder også er dine konkurrenters mest attraktive kundeemner? Kampen om kundernes loyalitet er hård, og hvis du ikke aktivt arbejder på at fastholde dem, gør dine konkurrenter det for dig.
Gennem de sidste 30 år har jeg samlet erfaringer og indsigt i, hvordan du kan holde på dine eksisterende kunder for mindre end 1 % af, hvad det koster at skaffe en ny. Resultatet er blevet til en bog fyldt med praktiske og effektive metoder, der kræver minimal indsats men skaber maksimal værdi.
Er bare én af dine kunder 199 kr. plus moms værd? Når noget føles for dyrt, er det ofte fordi, man får for lidt for pengene. Men hvad koster det at invitere en kunde ud at spise? Eller at miste en trofast kunde til en konkurrent?
For kun 199 kr. får du adgang til strategier, der sikrer, at dine kunder fortsætter med at vælge dig som leverandør – fordi de får en oplevelse og service, der gør valget let. Kundepleje behøver ikke være dyrt, men det er dyrt at lade være.
Efter bestilling vil du modtage en mail med informationer omkring betaling. Leveringstiden er ca. 1-3 hverdage.
Bogen handler om hvordan du så godt som gratis fastholder din kunde.
Bogen er vedkommende og underholdende. Den er skrevet af en glad, erfaren dreng som også har øje for livets alvor. Den er en beskrivelse af iagttagelser, erfaret på første hånd blandt rigtige, levende mennesker på såvel højt som lavt niveau, langt væk fra Handelshøjskolen og den afskærmende computerskærm på skrivebordet.
Bogen handler hverken om køb, salg, konjunkturer eller valutapolitik, men om hvordan ting skal gøres. Det drejer sig om de små dagligdags ting som tilsyneladende intet har at gøre med dét at bevare værdifulde kunder.
Bogen handler om det kunder er lavet af, nemlig kød og blod. De er sjældent væsner som er logiske, men er derimod følelsesbetonede personer som er fastgroede i fordomme. Ja, de beherskes af stolthed og forfængelighed.
Det skrevne er krydret med illustrationer, ordsprog, sprogblomster, gruk og gamle kinesiske ordsprog som jeg selv har fundet på …
“Illustrationer er billeder der er malet med ord”.
“Ordsprog giver ord vægt fordi de oversætter ord til det sprog mennesker af kød og blod taler og forstår, så de kan tage dem til sig.”
Det sprog må du kunne tale og forstå for at kunne tale til dine kunder som køber dine ydelser, så de forstår dig.
John D. Rockefeller sagde engang:
“Evnen til at omgås folk er lige så god en handelsvare som kaffe og sukker”.
Gode, gamle kunder kan glide lige så stille ud ad bagdøren uden at nogen bemærker det, og så er det ofte alt for sent at reagere. Du må altså lære hvor meget du kan åbne fordøren for nye kunder uden at bagdøren går for meget op og de bestående kunder flyver væk. Det der forbinder de to døre, er din afbalancerede forståelse af dette forhold.
Du vil med smil på læben erfare at det der skal til er ofte fuldstændig gratis og chokerende effektivt.
Hvor værdifuld er dine kunder for dig? Vil du betale nogle få kroner per side i denne bog for at beholde dem?
Skal vi se på det sammen?
Velkommen til!